Derfor skal du vælge Funds Tower

 

En unik ydelse

Når vi opfordrer til at du, som investor eller rådgiver, anvender Funds Towers ydelser, så lægger vi stor vægt på at du får noget med os, som du ikke finder andre steder. Sådan en påstand skal du kunne regne med, når du betror dine – eller dine kunders – midler til vores anbefalinger. Derfor vil vi gerne bruge nogle ord på at folde påstanden ud.

 

Investering på tværs af aktivklasser

Det er den dynamiske tilgang til spredning af investeringerne, der er omdrejningspunkt for hvad der gør Funds Tower til noget særligt. Den overvældende norm for investeringsprofiler er en fast fordeling mellem aktivklasser. Når puljen skal tilpasses bevægelser på markedet, flyttes investeringer inden for aktivklassen – såkaldt “rebalancering” – men fordelingen ligger stort set fast. Med mindre du selv forvalter din investeringspulje, og er i besiddelse af den viden og de data der skal til for at flytte dine investeringer frit rundt mellem aktier, obligationer, valuta og commodities, så er du næsten helt sikkert underlagt en sådan investeringsprofil. Med vores strategi tilpasses puljen derimod til markedets bevægelser via fri omfordeling mellem aktivklasserne.

 

Reel trend-tilpasning

Ved således helt at kunne forlade faldende aktivklasser, i stedet for blot at flytte til de aktiver inden for klassen der falder mindst, er vi i stand til at optimere investeringen, også i nedgangstider, og reducere værditab betragteligt. Siden juni ’18 har vi publiceret en liveportefølje på danske aktier. Per 1. juni 2019 viste vores 1-års track knap 8% på porteføljen – et væsentligt højere afkast end OMX C25s 0,64%. Samtidig var vores risiko, den såkaldte Max Drawdown, 42 % lavere i perioden.

Det siger sig selv, at dette udgør en mærkbar forøgelse af sikkerheden i investeringerne. Ved at være i stand til at skrue op og ned for aktivklasserne, og have data der afslører hvilke aktivklasser der bør flyttes til, beskytter vi til enhver tid formuen imod unødige tab, og nedbringer afhængigheden af simpelt held. Populært sagt slipper du for at skulle have “is i maven”.

 

En brugervenlig løsning

Hvis dette var nemt, så gjorde alle det. Når markedet er behersket af “køb og behold”-strategier og faste investeringsprofiler, så er det fordi det hidtil har været så krævende at agere dynamisk, at det ikke ville være til at betale. Sådan er det ikke længere. 

Vi har brugt syv år, kombineret med flere årtiers samlet erfaring, på at skabe et værktøj, der sætter dig i stand til at forvalte din – eller dine kunders – investeringer med fuld frihed, lige så nemt som at klø dig på næsen. Du behøver blot at vælge det niveau vi skal hjælpe dig på, fra grundlæggende, men præcise anbefalinger til din egen tilpassede løsning.

Vælg din løsning nu, eller kontakt os og lad os vejlede dig!