X3 Capital bliver til Funds Tower

 

Erfaring omsat til praksis

Siden ideen opstod i 2012 har en lille gruppe skarpe finansprofiler med stigende intensitet arbejdet på at skabe en operationel, skalerbar implementering af en helt unik investeringsstrategi. Under navnet X3 Capital har vi researchet, diskuteret, afprøvet og forfinet et sæt principper til maksimering af sikkerhed og afkast i investeringer. De er forankret i en avanceret algoritme – en opskrift på hvordan man, for enhver given investering, sikrer det højest mulige afkast og den størst mulige tryghed. 

Perioden har, ud over at være et udviklingsforløb, også fungeret som testperiode. Teknologien er løbende blevet afprøvet med rigtige markedsdata, og dens resultater er holdt op mod de bevægelser vi har set i finansmarkedet. I den senere del af perioden har vi forvaltet et tocifret millionbeløb efter algoritmen og udvist markante resultater, sammenlignet med hvis den havde kørt efter de gængse anbefalinger. Samtidig har vi gjort vores købs- og salgsanbefalinger tilgængelige via et email-abonnement. 

 

Et nyt brand gør sin entré

Hele denne proces har været rettet imod det mål at udbrede investeringsstrategien til markedet. Den tid er nu kommet, og projektet har fået sit officielle navn: Funds Tower

Tårnet repræsenterer sikkerhed, som den klassiske ridderborgs “keep”, hvor skatkammeret ofte befandt sig, men også udsynet over terrænet og mod horisonten. Det står for at drage omsorg for sikkerheden, passe på sine værdier, og holde skarpt øje med hvad der rører sig ude i verden. Samtidig taler billedet af tårnet selvfølgelig til den moderne verdens tårne, skyskraberne i finanskvartererne over hele kloden, der rækker ind i himlen. 

Det har været en grundig proces at nå fra idé til markedsklar forretning. Det kan du læse mere om her på siden, hvor du også kan danne dig et indtryk af hvad Funds Tower kan bidrage med til dine investeringer. Fremover vil vi også dele viden, tips og historier fra finansverden her på bloggen. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os – klik her!